Essence – #1

Som lovet, kommer her de første fem farver.

Essence #1Generelt er lakken rigtig nem at have med at gøre. De har en rigtig lækker og bred pensel, som gør den nem at arbejde med.

Som jeg nævnte i det første indlæg om mærket, så er det ikke nogle lakker jeg bruger som base ret tit, da de simpelthen ikke holder ret godt. Det er dog primært dem jeg bruger, når jeg laver nailart. For det første, så koster de tæt på ingenting (€ 1,55), de er hurtigttørrende og så kan man få dem i et væld af farver.

Her er de fem første:

Essence #1På billedet er de sat op, så den helt til venstre, er den jeg har på min lillefinger og den helt til højre, er den jeg har på min tommelfinger.

Farverne (fra venstre):

Lillefinger: 113 do you speak love?

Rigtig lækker dyb rød. Dækker fint med et lag, men jeg bruger altid to.

Ringefinger: 107 naughty and pink!

Rigtig tøse-pink. Dækker ved to lag.

Langefinger: 132 break through

Super god lilla farve, som hverken er mørk eller lys. Den er lige som den skal være, hvis man vil have lilla negle. Den dækker ved to lag.

Pegefinger: 149 hello marshmallow

Sart violet farve, med en smule shimmer i. Det er dog svært at se, når den først kommer på neglen. Dækker ved to lag, men bliver en tand pænere ved tre lag.

Tommelfinger: 104 sweet as candy

Den her neglelak var jeg lige ved at blive idiot over. Den ville ikke dække. Da jeg så havde ladet den tørre, fandt jeg en virkelig fed egenskab – det ligner en fransk manicure. Jeg gav min tommelfinger tre lag, hvilket jeg ikke vil anbefale for at opnå det bedste resultat.

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *