Essence – #2

I serien om de meget billige lakker fra Tyskland til bare € 1,55 kommer her de fem næste farver.

Essence #2De er allesammen hurtigttørrende og derfor tøver jeg aldrig med at anbefale dem til netop det formål.

Du kan købe dem i alle regnbuens farver og netop derfor er min egen samling vokset fra to til 20 på ingen tid. Generelt, så er jeg meget glad for at købe neglelak på nettet og i Tyskland. Mit yndlingsmærke, OPI, er dog ikke billigere dernede. Essie, som mange også kender herhjemme, koster også tæt på det samme, men man kan være heldig, at gøre et rigtig godt scoop.

Essence #2Jeg skal medgive, at det kan være en smule svært at se forskel på ringefinger, langefinger og pegefinger – især på neglene på billedet, men tro mig – der er stor forskel. Det er måske nemmere at se på billedet med flaskerne.

Som altid, så starter vi fra højre:

Lillefinger: 114 fame fatal

Den her farve, er en rigtig postkasse-rød. Dækker bedst ved to lag.

Ringefinger: 115 redvolution

Den her farve, vil jeg nok kalde en koral. Den er ikke rigtig rød og den er ikke rigtig orange – den er helt sin egen. Dækker ved to lag.

Langefinger: 145 flashy pumpkin

Her er til gengæld en der er orange. Den skriger nærmest på at blive brugt til halloween designs. Dækker ved to lag.

Pegefinger: 109 off to miami!

Den her farve, er nok en jeg ville bruge, hvis jeg skulle lave nailart med roser, eller noget i den stil. Mange hader farven og det gælder også mig. Da jeg startede i lære som maler, var det den frygtede farve, der hed “laksefarve”. Den dækker ved to lag (ganske som malingen gjorde dengang).

Tommelfinger: 137 wanna be your sunshine

Jeg er ret vild med den her gule farve. Når man kigger på flasken, så ligner det at den er fyldt op med shimmer. Det kommer dog ikke rigtigt til udtryk på neglen, hvilket egentlig er en skam. Det er en rigtig skøn gul farve, som jeg helt sikkert skal have flere af. Den dækker ved to lag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *