OPI – Glitter Off Base Coat

For et par dage siden, lavede jeg et simpelt design, for at teste den nye Glitter Off base coat fra OPI. Ideen er simpel; det skal være nemt at fjerne glitter fra neglene.

Glitter Off Base Coat

 

Os der elsker glitter ved, hvor besværligt det er, når der skal fjernes glitter fra neglene. Vattet hænger fast, man skal bruge vilde mængder neglelakfjerner og så er der glitter over alt. Hvis man nu kunne slippe for det cirkus, så ville det jo være helt fantastisk.

Nu er spørgsmålet jo så, om det virker…

I love applause opiJeg startede med at putte den fine base coat på. Den lugter mistænkeligt meget af det skolelim vi allesammen har haft næsen i, da vi gik i folkeskole. Når du begynder at tage den på neglene, så er den da også hvid – den tørrer dog op, så den er gennemsigtig. Nå ja… Det er da også lidt som skolelim.

Jeg ville gerne, at man kunne bruge den til andet end glitter og derfor lavede jeg kombinationen af en almindelig creme lak og en gradient af glitter.

Basen er OPIs “I Love Applause”, som er fra Muppets Most Wanted Kollektionen. Den glitter jeg har brugt er OPIs “You Pink Too Much” fra Spotlight On Glitter Kollektionen.

Herefter har jeg givet neglene en hurtigttørrende top coat, ganske som jeg plejer.

Men virker det så?

Glitter Off Base CoatAlt i alt, så virker det faktisk ret godt.

Jeg brugte en af mine pinde til at fjerne lakken med. Det minder mest af alt om en forvokset tandstik. Det virkede og resultatet taler for sig selv.

Du kan dog ikke undgå at bruge neglelakfjerner, som du også kan se på mine negle. Omfanget og bøvlet er dog mindsket væsentligt.

Min lille test har været igennem det samme, som jeg plejer at gøre på daglig basis. Jeg lavede negle søndag aften, inden jeg gik i seng. Mandag morgen har jeg været i bad, jeg har vasket fingre i løbet af dagen og alt hvad man nu ellers gør. I løbet af mandagen kunne jeg konstatere, at den base coat liftede i siderne, så mine neglebånd så endnu værre ud end de plejer. Det fik jeg ikke taget et billede af, så I må tage mig på ordet.

En af de ting jeg elsker mest ved OPI er deres børster, der gør påføringen af lakken til en leg. Så jeg blev altså en smule skuffet, da jeg åbnede flasken og så dette…

Glitter Off Base Coat BrushDet er Glitter Off Base Coat til venstre og til højre er en base coat OPI har lavet til deres Neon Kollektion. Hvorfor er der ikke samme lækre børste på Glitter Off Base Coat?

Produktet virker og det gør, hvad det skal. Det er bestemt ikke sidste gang jeg kommer til at bruge den base coat.

2 Comments

  1. Hvor har du købt den? Og hvad gav du for den? 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *