OPI – Coca Cola Kollektionen

Coca Cola Kollektion – ja, hvorfor ikke?

OPI har, i samarbejde med Coca Cola, lavet en kollektion, som er mundet ud i intet mindre end ni forskellige lakker. Fælles for alle lakkerne er, at de er inspireret af en af de mange forskellige sodavand, som koncernen laver.

Det du skal være opmærksom på er, at jeg viser dig den amerikanske kollektion. Den kommer også i en Europa-udgave, men hvor meget og hvor lidt der er skiftet ud, det er jeg usikker på. En ting ved jeg dog – vi får en anden Fanta-farve, som er en creme lak, fremfor den der er med her, som er en glitter.

A Grape AffairA Grape Affair er en mørk lilla creme lak. Den er særdeles nem at arbejde med og dækker rigtig fint.

Lakken er inspireret af Fanta Grape, som jeg endnu har til gode at smage og endda også spotte i Danmark.

Coca-Cola RedCoca-Cola Red er, som navnet antyder, en rød lak – denne en creme lak. Den er nem at arbejde med og mine negle gik fri for at få røde mærker, hvilket er noget af det jeg vægter rigtig højt, når jeg har med røde lakker at gøre.

Selvsagt, så er den inspireret af Coca Cola og i min optik, så er den “rigtig” Coca Cola rød.

Get Cherried AwayGet Cherried Away er en lysere lilla creme lak. Lakken er en smule tyk i konsistensen til min smag, men ikke noget der ville få mig til at vælge den fra. Den dækker fint ved to lag.

Lakken er inspireret af Cherry Coke.

Green On The Runway Green On The Runway er en duochrome, som egentlig er grøn, men som så har en rød/brun side også. Det var den jeg havde glædet mig absolut mest til at prøve og jeg blev ikke skuffet. Lakken er nem at arbejde med og den dækker så fint. Som altid, når du har med de har chrome lakker at gøre, så er hurtige, bløde og lige strøg nøglen til succes, når det handler om at få en chrome lak til at se fantastisk ud.

Lakken er inspireret af Sprite.

My Signature Is "DC" OPIMy Signature Is “DC”, hedder denne sølv lak. Det er en lak der er nem at arbejde med og som jeg glæder mig til at prøve at lege med.

Hvis du har Haven’t Got The Foggiest, så forstår du konsistensen af denne. Den her er dog noget lysere i sin finish, end Haven’t Got The Foggiest, så de er ikke 100 % ens. Der er også nogen der sammenligner den med Push And Shove fra Gwen Stefani Kollektionen – her er jeg dog ikke enig. Denne har meget shimmer i sig, hvilket jeg bestemt ikke brokker mig over.

Lakken er inspireret af Coca Cola Light.

Orange You Fantastic OPIOrange You Fantastic, er en glitter lak med røde/orange og guld glitterstykker, i forskellige størrelser. Selve basen er en gennemsigtig gul farve. Den er lidt speciel på et par punkter. For det første, så er det ikke glitter du mangler, når du har tørret børsten af på den ene side – dette er ikke nødvendigvis en dårlig ting. Det kommer vel lidt an på, hvordan man vil have sin glitterlak? Den anden ting er dog lidt mere træls – især hvis du vil have den på alene (som jeg har på billedet). Selve basen bliver enormt mat og sådan lidt ru i det. Det er dog ikke noget som en top coat ikke afhjælper, men det gør lag nummer to en smule besværligt, da glitterstykkerne begynder at klumpe sammen.

Lakken er inspireret at Fanta Orange.

Sorry I'm Fizzy Today OPISorry I’m Frizzy Today er en lys pink med et lille hint af noget orange. Jeg blev glædeligt overrasket, da jeg prøvede den. Det er en lak, som de fleste hudtoner vil kunne bruge. Den er helt formidabel i sin konsistens og ja, så er den jo bare smuk.

Lakken er inspireret af Vanilje Coca Cola.

Today I Accomplished Zero OPIToday I Accomplished Zero er, alt andet end lige, en lak der er lidt smart. Det er en sort jelly lak med rød glitter i som, helt uden du skal tænke over det, laver en jelly sandwich effekt på dig. Normalt skal man forsøge sig frem; først finde en lak der er jelly (muligt at se lidt igennem), så en glitter og så jellyen på igen. Det slipper du for at tænke over her. Der er mange der er mange der er rigtig glad for den her. Personligt tror jeg lige jeg skal se den et par gange mere, før den vinder mit hjerte helt.

Lakken er inspireret af Coca Cola Zero.

You're So Vain-illa OPIYou’re So Vain-illa, er en lys beige creme lak. Den har lidt tendens til at trække striber, men det kan lag nummer to kompensere for. Umiddelbart, så er det nok en lak jeg kommer til at bruge mere som en basefarve til noget nailart, mere end den kommer på som den er. Nu er jeg også enormt bleg af natur, men hvis du har fået lidt farve, så er den her nok ikke så skidt af vælge.

Også denne er inspireret af Coca Cola Vanilje.

Helt overordnet set, så er det faktisk en helt god kollektion. Der er et forholdvist varieret udvalg at typer og farver – dog med primært øje til den røde-lilla-orange del af farveskalaen.

Som sagt, så er det her den amerikanske kollektion og hvad den europæiske kollektion kommer til at bestå af, det er jeg usikker på. Kollektionen kom til salg i USA i juni måned, hvilket betyder at vi nok må vente en måned eller to på at se den herhjemme. Dog har jeg set kollektionen på både Trendsales og eBay, så det kan jeg varmt anbefale, hvis det kribler i fingrene.

 

2 Comments

  1. Jeg synes, det er virkelig ærgerligt, at Orange You Fantastic kommer i en anden udgave – jeg har ellers lige forelsket mig i den version, du viser *ævæv*

    Men Today I Accomplished Zero ser nu også ret skøn ud. Jeg må se, om jeg kan opspore den her i DK…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *