OPI – Mustang Kollektionen

I år kan Ford Mustang fejre hele 50 års fødselsdag og i den anledning har OPI lavet en Mustang Kollektion.

Fælles for dem alle er, at de har sådan en fin top på, hvor Mustanglogoet er på – det gør bestemt ikke noget. Kollektionen består af seks forskellige lakker.

Det er ikke helt til at vide, hvornår den kommer til Danmark, da den mere eller mindre kun lige er blevet sluppet løs i USA. De er dog til at få, både på Trendsales og på eBay.

50 Years Of Style OPI50 Years Of Style er en guld lak, som er lidt samme koncept som My Signature Is “DC” fra Coca Cola Kollektionen. Lidt hurtig på fingrene og lette og bløde strøg – så har du en perfekt finish. Den er nem at arbejde med.

Angel With A Lead Foot OPIAngel With A Lead Foot er en helt almindelig hvid creme lak. Mange havde glædet sig til den her, især fordi det at finde en fantastisk hvid lak, er noget af en kunstart. Mange af os der bruger Alpine Snow i dag, har lidt bøvl med konsistensen og at den derfor trækker en hel del striber. Desværre er denne ingen undtagelse – det er ren Alpine Snow i en ny og mere fancy flaske. Jeg giver den et par dråber neglelakfortynder og så er den helt fin at arbejde med.

Girls Love PoniesGirls Love Ponies er en pink-ish creme lak. Nu er jeg jo helt vild med ting der er pink – og denne lak er ingen undtagelse. Den er ligeledes rigtig skøn at arbejde med.

Mange har spottet, at den minder en hel del om Hey Baby fra Gwen Stefani Kollektionen. Det er så her, jeg måske kan bruge min malerhjerne lidt. Når jeg ser flaskerne ved siden af hinanden, så er Girls Loves Ponies langt mere magentafarve end Hey Baby. Jeg skal nok få lavet et indlæg om netop de to og sammenligning af dem.

Queen Of The RoadQueen Of The Road er umiddelbart en sort lak med lidt shimmer i, men det er ikke helt rigtigt. Den er nærmere det jeg vil kalde meget meget mørkegrøn og så med lidt shimmer i.

De billeder jeg har set rundt omkring, de nævner ikke denne her grønne nuance, men jeg fanger den både på billede og i flasken og jeg håber også at I kan se den. For at den her bliver fuldstændig fantastisk, så skal den have en tur med en blank top coat, men så er den altså også skøn med skøn på.

Race Red OPIRace Red er endnu en spøjs fætter, men én ting er sikkert – det er en cremelak. Da jeg første gang så den, tænkte jeg at den da ikke var rød, men orange. Da den så kom på, så var den rød. Meget spændende farve, som jeg er helt enormt glad for. På en måde, så minder den mig lidt om My Paprika Is Hotter Than Yours – dog minus shimmer. Konsistensen er super god og den dækker rigtig godt.

The Sky's My Limit OPIThe Sky’s My Limit er nok den som de absolut fleste har set frem til – det er jo Mustang farven! Det er en blå shimmerlak, med blå/grøn shimmer i. Den er utrolig let at arbejde med, hvilket gør det til en sand fornøjelse at få blå negle med lidt bling.

Alt i alt, så må jeg jo bøje mig i støvet og tage hatten af for den her kollektion. Der er lidt af det hele og generelt er det nogle lakker som er rigtig skønne at arbejde med.

Er der mon en du er særligt vild med?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *