Jelly Sandwich – Guide

Man skulle tro at denne uge var ugen med super simpel nailart, for her kommer endnu en teknik, som du ikke skal bruge andre ting til, end dine negle og neglelakker.

Teknikken kaldes Jelly Sandwich, hvilket jo absolut ikke lyder helt ringe, vel?

Det kan godt tage lidt tid at finde ud af, om man overhovedet ejer en neglelak, der er egnet til formålet. En glitterlak har du nok til at stå et sted. Hvis ikke, så er det her en fantastisk undskyldning for at anskaffe dig en. Den base farve du får brug for, er faktisk en smule gennemsigtig og hedder på engelsk en Jelly Polish. Det er dog langt fra alle kollektioner eller mærker, som kommer med en jelly lak med jævne mellemrum – desværre!

OPIs Holiday 2014 kollektion bød dog på hele to, hvilket er noget af en sjældenhed. Hvordan den kollektion ser ud, det får I at se så snart jeg har fået swatchet den kæmpe store kollektion. Dog er her en lille forsmag.

Jelly SandwichDet skal du bruge: 

  • Base coat – jeg bruger Formula X fra Sephora lige nu.
  • En jelly neglelak som base – jeg brugte OPIs Fashion A Bow, fra Holiday 2014 kollektionen.
  • En glitter (gerne med store stykker glitter) – jeg brugte OPIs So Elegant, igen fra Holiday 2014 kollektionen.
  • Top coat – jeg bruger Seche Vite.

Fremgangsmåde: 

Start altid med en base coat – især hvis du har valgt en blå eller rød farve.

Giv et enkelt lag eller to (afhængig af hvor meget du selv synes basen skal dække) – jeg brugte et her. Så giver du et enkelt lag med glitter og nu kommer vi så til sandwich delen. Du giver nemlig nu et lag mere at din base farve. Jeg brugte en helt sort glitter og derfor valgte jeg at give to gange med basen, men det er helt op til dig, hvor meget du synes den skal dække.

Så på med top coat og nu er du færdig.

Hvis du har fået lyst til at lege med en syltetøjsmad efter at have læst med her, så er du meget velkommen til at dele dit billede på bloggens Facebookside eller på Instagram. Brug altid #nailgeekdk på Instagram – så er du helt sikker på at jeg ser dit billede.

God fornøjelse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *