piCture pOlish – mine allerførste

Jeg har længe ønsket mig nogle lakker fra piCture pOlish.

Hvorfor jeg ikke har taget springet noget før, det fatter jeg simpelthen ikke nu, men jeg tog først springet, da der kom en dansk forhandler af lakkerne. Jeg har sådan glædet mig til at vise jer, siden jeg bestilte dem for nogle uger siden.

I dag landede der hele fem stykker i min postkasse. Jeg var ovre og hente dem kl. 17 og nu er der allerede et blogindlæg. Ja, jeg kan være hurtig når jeg vil.

piCture pOlish haul

Jeg tænker I hellere vil se dem på neglene, end at de bare ligger på mit bord, så det springer vil til nu.

piCture pOlish BadassDen første hedder Badass og er en utrolig lækker lak. Det er en sort base fuldt op med lækker multifarvet mikro glitter. Den er ret nem at samarbejde med og dækker ved to lag.

piCture pOlish Heavy MetalHer har du Heavy Metal. Jeg indrømmer gerne, at jeg til dels har købt den her på grund af navnet. I mine spæde teenage år, hørte jeg enormt meget metal musik, headbangede og fik piercinger alle mulige og umulige steder.

Basen er en mørk grå og så er den fyldt op med sølv glitter – det bliver man ikke ked af. Når du bruger den her, så vær endelig ikke tilbageholdende med din top coat. Den tørrer lidt ru op, men med top coat går det fint.

piCture pOlish HussyDen her … Uha. Ja, den hedder Hussy. Den er jeg slemt begejstret for.

En rigtig lækker lilla lak, fyldt med en masse multifarvet og holografisk glitter. Den er super nem at arbejde sammen med og så er den en ren fryd for øjet.

piCture pOlish - MoscowEn tur til Rusland blev det også til – her er Moscow. Endnu en af dem jeg er rigtig begejstret for og som jeg længe har savlet over på Instagram.

Lækker dyb rød med en helt masse sølv og holografisk glitter. To nemme lag, så er den funklende smuk på neglene.

piCture pOlish TiffanySidst men ikke mindst, så er her Tiffany. Den eneste lak uden glitter, som faktisk var årsagen til at det hele startede. Jeg havde sådan glædet mig til den her, men til min store forbavselse blev jeg en smule skuffet.

Der skal tre lag til, før den her skønne farve (som det, alt andet end lige, er) skal have tre lag og hvis du ikke passer ret godt på, så trækker den faktisk striber. Øv! Lakken er en super fin grøn lak, med et hint af blå, og med en creme finish.

En top coat kan heldigvis gøre meget godt for mange lakker og det er også tilfældet for denne.

Helt generelt

Min kæmpe store kæphest er altid de der børster og mange mærker vælger jeg fra, hvis børsten ikke er som det passer ind i mit lak-hoved. De her børster er helt fine. De er ikke for smalle og ikke for brede og de holder ikke mere på lakken end at fordelingen på neglen bliver god og du slipper for en helt masse clean up bagefter.

Jeg er især faldet for de smukke glitterlakker og der kommer nok lidt på ønskesedlen til jul.

 

2 Comments

  1. De er da så smukke. Og sikke fine billeder du tager 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *