Fælles Fredag: Watercolor

For et par uger siden, blev jeg en del af en masse skønne piger, som hver fredag har en ny negle-udfordring. Det hedder Fælles Fredag og er det samme som den engelske version, Fancy Friday.

Det betyder at jeg hver fredag skal lave en ny ting på mine negle. Det kan være et tema ud fra en bestemt teknik (som denne uge), en begivenhed, en ting eller ja – kun fantasien sætter grænser.

I denne uge var det under temaet Watercolor. Min første tanke var, at det vidste jeg sgu ikke lige noget om. En tur på YouTube med mig og så fandt jeg så ud af, at det var mere bredt end som så. Suk!

Fælles for dem alle var (næsten), at der var en hvid base, så jeg startede med at give neglene tre tynde lag Essie – Blanc og så et godt lag top coat. Herefter gik jeg på jagt efter akryl maling i Ynglets gemmer.

Resultatet får du her:

Fancy Friday WatercolorSom det tydeligt fremgår, så var min lillefinger min testfinger, men resten blev så fine.

Kort fortalt, så er det akryl maling i alle mulige forskellige farver, som er fortyndet ret så meget med vand. Man laver en cirkel med farven, tørrer sin pensel af og venter 10 sekunder og så samler man overskydende farve op, med den tørre pensel.

Det er super simpelt og ret sjovt, når man lige finder ud af, hvilken konsistens malingen skal have.

Akrylmaling er noget der kan dele vandene i negleverdenen. Nogen bruger ikke andet til nail art, andre mener det er snyd. Jeg kan helt bestemt godt se fordelen – laver du en fejl, kan du bare vaske dine hænder, uden din base ryger med.

Lige præcis watercolor kan du også godt lave med neglelak, hvilket nogle af de andre piger fra Fælles Fredag har gjort (links til dem finder du i bunden). Så er det noget med neglelakfjerner og så videre – det her var nemmere for sådan en forholdsvist uerfaren nailart som mig.

Rigtig god weekend til jer alle sammen.

 


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *