Fælles Fredag – Julemad

Så er det tid til endnu en omgang Fælles Fredag – denne gang med temaet julemad.

Julemad… Helt ærligt, så er december jo måneden, hvor de fleste danskere har travlt og hvem spiser så rigtig mad? Næææh, vi stopper hovedet med slik, så det har jeg altså valgt at lave på mine negle.

Fælles Fredag - JulemadJeg er helt vild med de der slikstokke og så er jeg vild med alt hvad der hedder julebag og netop derfor har jeg lavet mig en lille pebermand.

For at lave slikstokkene skal du bruge:

  • Base coat – jeg bruger den fra Formula X og du bruger den du har det bedst med.
  • Negletape (med mindre dine frihånds-skills er vilde)
  • En hvid base – jeg brugte OPI – Alpine Snow
  • En rød – jeg brugte OPI – Red Fingers & Mistletoes
  • Hurtigttørrende top coat

Sådan gør du:

  1. Først på med vores base coat
  2. Lav en base af hvid, så den dækker.
  3. Et lag hurtigttørrende top coat
  4. Efter ca. 10 minutter er du klar til at give neglene negletape
  5. Giv herefter dine negle to lag af den røde lak og vent 5-10 sekunder, før du begynder at tage tapen af.
  6. Et lag hurtigttørrende top coat

Så er du færdig.

Min lille peberkage mand har jeg tegnet ved hjælp af en tandstik og det er bare at prøve sig frem.

Farver jeg har brugt:

  • OPI – Alpine Snow (base, øjne og glasur på peberkagemanden)
  • China Glaze – Mahogany Magic (peberkage mand)
  • OPI – Red Fingers & Mistletoes (peberkagemandens mund)
  • OPI – Black Onxy (øjne og hat)
  • OPI – Ski Slope Sweetie (sne som peberkagemanden står i)

Til sidst har jeg givet et lag hurtigttørrende top coat og sat to små sten i. Har du ikke lige det på lager, kan du altid lave to prikker (eller hvor mange du nu har plads til).

Skulle du give dig i kast med at lave noget lignende, fordi du har set mit indlæg, så må du rigtig gerne poste det på bloggens side på Facebook eller på Instagram – husk at bruge #nailgeekdk, da jeg ellers ikke har mulighed for at finde dig.

Rigtig god weekend.

 


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *