Foxy Paws – Julekollektionen

Kender du Foxy Paws? Nå, ikke? Det burde du og det er en af grundene til at jeg laver det her indlæg.

Foxy Paws er nemlig et dansk mærke, ejet af en pige der hedder Charlotte. Foxy Paws er et såkaldt indie mærke og ja, hvad filan er så det? Sådan helt kort fortalt, så er alt mixet sammen i hånden og hver eneste neglelak er også hældt på flaske af Charlotte selv.

Det er ikke helt vildt lang tid siden jeg fik øjnene op for de her indielakker. Mit første møde med dem, var faktisk lige netop fra Foxy Paws. Endnu længere tid skulle der gå, før jeg vendte neglelakken på hovedet og så “Made in Denmark” skrevet i bunden.

Siden har jeg faktisk gerne ville have flere lakker fra Foxy Paws, men det blev i tankerne – lige indtil jeg fandt ud af at Charlotte og jeg har noget til fælles (ud over neglelak) – nemlig at filmen Love Actually er en af vores yndlings julefilm. Det resulterede i en ret så fin julekollektion, hvor lakkernes navne er inspireret af filmen.

Jeg købte ikke hele kollektionen, men fire af lakkerne og fordi jeg bestilte da Charlotte holdt Black Friday, så smed hun en ekstra med i hatten.

Foxy Paws - Dark Corners For Doing Dark Deeds

Foxy Paws – Dark Corners For Doing Dark Deeds

Jeg elsker når jeg ikke helt kan beskrive en farve. Den her er lidt blågrå og så har den faktisk et lille hint af tyrkis, hvilket klæder den virkelig godt. Den er fyldt til randen med holografisk glitter og jeg måtte gøre sådan at billedet ikke er vildt skrapt, før jeg kunne give jer et indtryk af, hvor lækkert den bare glimter og er smuk.

Her har jeg vist lakken med to lag og et lag top coat.

Foxy Paws - Sweetest Goodbye

Foxy Paws – Sweetest Goodbye

Den her er, på alle måder, en julefarve. Lækker dyb rød farve, med kraftige undertoner af bordeaux. Også denne er fyldt med smuk holografisk glitter.

Her er den vist med to lag og en top coat.

Foxy Paws - To Me, You Are Perfect

Foxy Paws – To Me, You Are Perfect

I modsætning til de andre jeg bestilte, så er den her ikke en holografisk lak. Det er en rigtig smuk mørk lilla jelly base, med rød og lilla glitter i. At det er en jelly base, betyder, at den er ret så gennemsigtig, men overraskende nok, så er den rigtig nem at få heldækkende. Det giver en rigtig fed effekt, at man kan se glitter igennem de forskellige lag.

Her har jeg vist den med tre meget tynde lag og et lag top coat.

Foxy Paws - Too Lost In You

Foxy Paws – Too Lost In You

Endnu en speciel farve, men en rigtig smuk en af dem. Rigtig lækker mørk lilla, med en rød undertone og igen med holografisk glitter i. Den her er jeg også virkelig glad for.

Her har jeg vist den med to lag og et lag top coat.

Foxy Paws - You Saucy Minx

Foxy Paws – You Saucy Minx

Jeg elsker simpelthen navnet på den her. Af en eller anden grund, så er der ikke noget label på den jeg har fået. Om det er en smutter eller om det er fordi det er en special edition, det ved jeg ikke, men den er fra Foxy Paws.

Smuk, smuk, smuk rød, med rigtig lækker holografisk glitter.

Her er den vist med to lag og et lag top coat.

 

Jeg brugte rigtig meget tid på at vælge lige præcis de lakker ud, som jeg ville have og jeg er rigtig godt tilfreds med mine valg. Generelt for lakkerne, så er de enormt nemme at arbejde med. Børsten er god – smal men god og jeg maler aldrig ved siden af med dem. Det er så nemt!

Det er helt klart et mærke I kommer til at se mere til på bloggen, da jeg har tabt mit hjerte lidt. For det første, så er det et dansk mærke og for det andet, så har jeg sjældent set så smukke holografiske lakker, som dem Charlotte laver.

***** For god ordens skyld, så har jeg selv købt og betalt lakkerne. Jeg skriver ikke om Foxy Paws fordi jeg får neglelak, rigdom eller berømmelse for det – jeg skriver om dem fordi jeg har lyst og fordi de er fantastiske. *****

2 Comments

  1. Det er din ’skyld’, at jeg satte en række FP-lakker på min ønskeseddel i år 😉
    De ser meget smukke og anderledes ud – og har en ganske fornuftig stk-pris.

    • De er tosset smukke og så er de, som du selv siger, nede i en pris hvor alle kan være med.
      Hun har dog lukket butikken for i år, da hun lige skal poppe en baby, men hun er tilbage igen i det nye år.

      Der er ikke noget bedre end at hjælpe folk med at bruge penge på neglelak, så den skyld påtager jeg mig gerne 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *