Appeal4 – The Blues

Så er der lige lidt nyheder fra Appeal4 – og denne gang ser det særdeles blåt ud.

Appeal4 - Pre Summer

Appeal4 – Pre Summer

 

 

 

Det er en lille, men meget fin kollektion, der består af fire lakker. En jelly/creme lak, to creme lakker og en enkelt creme/shimmer lak. Lad os starte fra begyndelsen.

Appeal4 - No. 120 - Bachelor Button

Appeal4 – No. 120 – Bachelor Button

 

Jeg er begyndt at lægge alle mine swatches på sort baggrund, men den her er af en eller anden grund kommet på hvid. Jeg er dog sikker på at I overlever.

Den her fine sag er en smuk lyseblå creme lak, som jeg er sikker på I kommer til at se mere til. Den er en smule tynd i det, hvilket kan have sine fordele og ulemper. Den er dog nem at arbejde med og det at den er tynd, gør at den er genial til nogle bestemte typer af nailart. For at opnå en heldækkende effekt, så vil jeg anbefale dig at bruge tre tynde lag.

Her er lakken vist med tre lag og et lag top coat.

Appeal4 - No. 121 Hopley's Hope

Appeal4 – No. 121 Hopley’s Hope

Den her er sjov, fordi du kan få flere looks ud af en enkelt lak.

Det er en lækker lyseblå lak, med undertoner af lilla. Det der gør den sjov er, at du både kan få en jelly effekt, hvis du bruger 1-2 lag, men du kan også bruge 2-3 lag og opnå en heldækkende effekt. Den er altså mere end velegnet til at lave nailart, i form af en jelly sandwich.

Lakken er nem at arbejde med og er her vist med tre lag og et lag top coat.

Appeal4 - No. 122 - Angels Summer Snowflake

Appeal4 – No. 122 – Angels Summer Snowflake

Den her er den neglelak jeg personligt er mest vild med i den her kollektion. Det er en lækker lyseblå neglelak, med det fineste shimmer, som nærmest giver en perlemor-effekt.

Det der er vigtigt, når du arbejder med den her er, at du husker at lade lagene tørre godt, inden du giver et lag mere. Hvis du ikke gør det, så kan du opleve at den trækker lagene af og du får klumper ned i din neglelak. Det er ikke noget man ønsker.

Lakken er her vist med tre tynde lag og et lag top coat.

Appeal4 - No. 123 - Enchanter's Nightshade

Appeal4 – No. 123 – Enchanter’s Nightshade

Så springer vi direkte til den sidste og mørkeste i denne kollektion.

Der er altid uanede muligheder med en neglelak som sådan en her, fordi der er så mange ting du kan male ovenpå og så mange glitter lakker der ville passe så smukt til den. Den er ret så nem at arbejde med og det er en helt almindelig creme lak.

Lakken er her vist med tre tynde lag og et lag top coat.

Alt i alt, så er den her kollektion helt fantastisk, hvis man elsker blå farver. Det gør jeg tilfældigvis og derfor har jeg jo svært ved at få armene ned. De kommer alle på gaden fra i morgen.

***** For god ordens skyld, så har jeg selv købt og betalt lakkerne. Jeg får hverken lak, rigdom eller berømmelse fra Appeal4, for at vise lakkerne frem. Jeg viser dem frem, fordi jeg elsker lakkerne og fordi jeg synes vi skal bakke op om de få danske virksomheder, som går all-in på at give os smukke negle *****

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *