Fælles Fredag – Astronomi Negle

Sørme, om det ikke blev fredag igen og sørme, om jeg ikke har en ny gang Fælles Fredag klar.

Denne gang er temaet astronomi og en oplagt mulighed til at kaste sig over de såkaldte galaxy nails.

Galaxy rod

Galaxy rod

Nøglen til gode galaxy nails er tålmodighed – og allerede her er min mand flad af grin. Lad os kaste os ud i det.

Det skal du bruge: 

  • En make-up svamp
  • En pincet, som du har et rimeligt greb på
  • Noget sølvpapir eller andet ikke-sugende underlag
  • En tynd pensel, hvis du vil tegne stjerner
  • En base coat – jeg bruger Nail Booster fra Appeal4 lige i øjeblikket og du bruger den du allerbedst kan li’
  • En sort – jeg brugte OPI – Black Onxy
  • En blå – jeg brugte Pipe Dream Polish – All In
  • En lilla – jeg brugte Pipe Dream Polish – V.I.P Pass
  • En pink – jeg brugte Pipe Dream Polish – On The List
  • En grøn – jeg brugte Pipe Dream Polish – High Roller
  • En hvid – jeg brugte Appeal4 – No. B16 Hollis Milkweed
  • En hurtigttørrende top coat – jeg bruger Seche Vite

Sådan gør du:

  1. Start med din base coat
  2. Læg to lag sort neglelak (eller indtil den dækker) og et lag hurtigttørrende top coat. Vent fem minutter.
  3. Mens du venter, kan du begynde at hive din make-up svamp i mindre stykker med din pincet. De skal ikke være for store.
  4. Du kan også lige gøre dit lille stykke sølvpapir klar. Er du på nogen måde i tvivl, så se billedet ovenfor.
  5. Tag lidt hvid ud på dit sølvpapir og start med at duppe det rundt på tilfældige steder på neglen, med en af de små stykker fra make-up svampen. Vent 5-10 minutter, så den hvide er tør.
  6. Nøglen til at få det her til at lykkedes, er at du blender farverne ind i hinanden. Hav aldrig for meget neglelak på dit lille stykke svamp – hellere for lidt end for meget.
  7. Start med at dække noget af det hvide med din blå neglelak.
  8. Blend herefter den lilla ind i den blå og dæk et stykke mere af det hvide, med den lilla.
  9. Blend så den pink ind i den lilla og det sidste stykke hvid.
  10. Ønsker du at blende mere, så kan du fx blende den lilla ind i den pink osv.
  11. Brug den grønne til at lave skygger og gør det samme med den hvide.
  12. Tegn de stjerner og de prikker som du ønsker, hvis du ønsker at have nogen på.
  13. Brug din hurtigttørrende top coat og så er du klar.
Astronomi negle / Galaxy Nails

Astronomi negle / Galaxy Nails

 


One Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *