CND Vinylux – Poison Plum

CND Vinylux Poison Plum

CND Vinylux – Poison Plum

Kollektion: Contradictions

Den her, ikke? Den er forfærdelig, men så smuk, at du ikke kan lade være.

Neglelakken består af en meget mørk lilla jelly base og nogle store og små røde glitterstykker i. Personligt synes jeg det fungerer bedst med tre tynde lag af lakken og to lag top coat, så tålmodigheden kan du godt begynde at finde frem. Den er relativt nem at arbejde med og den fordeler glitterstykkerne jævnt, uden du behøver at manipulere for meget rundt med den. Du kan godt nøjes med to lag, men for mig synes jeg effekten bliver langt federe med tre lag.

Jeg behøver nok ikke sige det, men det gør jeg alligevel… Den har naturligvis en meget ru overflade, så en top coat er nødvendig for at få et jævnt og kanon flot resultat. Den er et rent helvede at fjerne, så hvis du er indehaver af en form for peel-off base coat, så kan den med fordel bruges, hvis du (som mig) ikke har den samme neglelak på ret længe.

Som med alle andre CND Vinylux neglelakker, er der “indbygget” en base coat i lakken – dog ikke en peel-off variant –  og derfor skulle det ikke være nødvendigt med sådan en. Jeg vil dog altid anbefale, at du bruger en base coat. Hver ting er god til sin ting, er min uforbeholdne mening.

Poison Plum er, uden sammenligning, en af de mest unikke lakker jeg nogensinde har set fra CND Vinylux serien.

*** Neglelakken har jeg selv købt og betalt ***

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *