CND Vinylux – Rouge Rite

CND Vinylux Rouge Rite

CND Vinylux – Rouge Rite

Kollektion: Contradictions

Der er altså bare noget smukt ved røde negle. Det er smukt, klassisk, simpelt… Det går bare aldrig af mode.

Rouge Rite er en helt fantastisk mørk rød neglelak, med en lille lummer undertone af noget blå, for at give den den helt rigtige lækkerhed.

Det er en creme neglelak og der er ikke en finger at sætte på konsistensen. Den er nem at arbejde med og når en rød neglelak er det, så bliver jeg glad. Jeg ved næsten ikke noget værre (ja, det er virkelig #firstworldproblems) end rød neglelak omkring neglebåndet. Uanset hvor god du er til at lave clean-up, så vil du altid kunne spotte de negle, hvor man har været lidt for gavmild med den røde neglelak.

På billedet her har jeg brugt to lag Rouge Rite og et lag top coat.

Som med alle andre CND Vinylux neglelakker, er der “indbygget” en base coat i lakken og derfor skulle det ikke være nødvendigt med sådan en. Jeg vil dog altid anbefale, at du bruger en base coat. Hver ting er god til sin ting, er min uforbeholdne mening.

Ligeledes en ting der er fælles for CND Vinylux – det er ikke en neglelak du skal sidde og fedte alt for meget med, da hærdningsprocessen er hurtigt i gang.

*** Neglelakken har jeg selv købt og betalt ***

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *