CND Vinylux – Safety Pin

CND Vinylux Safety Pin

CND Vinylux – Safety Pin

Kollektion: Contradictions

Safety Pin er en foil/metallic neglelak i sølv, med et skær af grøn og guld shimmer.

Er der noget der kan få mig til at miste tålmodigheden, så er det altså sådan nogle foil/metallic neglelakker. Jeg har absolut set det værre fra CND Vinylux, men lidt striber kommer du ikke helt uden om. Forsøg at sidde sådan, at børsten kommer til at være så parallel med neglen som muligt – jo mindre kontaktflade mellem negl og pensel er, jo grimmere streger får du lavet.

Safety Pin er nu helt OK at arbejde med, i min optik, og det krævede to lag og et lag top coat at få resultatet på billedet. Et godt råd er, at vente til neglelakken er tør, før du giver top coat, når du har med de her foil/metallic neglelakker at gøre – stol på mig, jeg er klog af skade. Rigtig mange af dem (ikke kun CND Vinylux) reagerer rigtig skidt på at få en top coat på, hvis den ikke er helt tør. Er du for tidligt ude med en top coat, så kan du få tydelige mærker i lakken af, hvor du lige har ramt med penslen fra din top coat og hvor du satte den første dråbe top coat.

Som med alle andre CND Vinylux neglelakker, er der “indbygget” en base coat i lakken og derfor skulle det ikke være nødvendigt med sådan en. Jeg vil dog altid anbefale, at du bruger en base coat. Hver ting er god til sin ting, er min uforbeholdne mening.

Ligeledes en ting der er fælles for CND Vinylux – det er ikke en neglelak du skal sidde og fedte alt for meget med, da hærdningsprocessen er hurtigt i gang.

*** Neglelakken har jeg selv købt og betalt ***

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *