Depend – 4081 Hippie in Love

Depend 4081 Hippie in Love

Depend – 4081 Hippie in Love

Hippie in Love er en lys rødguld shimmer foil neglelak, med fint multifarvet/holografisk shimmer.

Neglelakken har jeg fået tilsendt fra Depend – min uforbeholdne mening slipper du dog ikke for.

Rødguld, masser af shimmer… What’s not to like? Det her er, uden den mindste form for tvivl, min yndlings i kollektionen.

Som resten af kollektionen, så er kollektionen fantastisk at arbejde med. Jeg bander lidt mindre end jeg plejer, fordi neglelakkerne ikke trækker (så mange) striber. Lidt striber er umulige at undgå.

På billedet her har jeg to lag Hippie in Love og et lag top coat.

Lad endelig neglelakken tørre så meget som du overhovedet kan, inden du kommer din top coat på. Det giver det fineste resultat.

Min kæmpe kæphest er jo børsten på en pensel og Depend har for nyligt lavet en ny børste til deres minilakker. Den er bred, med en lille kurve for enden og for mig giver den en rigtig fin lakering, modsat den gamle og noget tynde børste. Jeg elsker den!

Du kan læse mere om Depends produkter lige her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *