Depend – 4082 Woodstock Memories

Depend 4082 Woodstock Memories

Depend – 4082 Woodstock Memories

Woodstock Memories er en rødgulds shimmer/foil neglelak.

Neglelakken har jeg fået tilsendt fra Depend – min uforbeholdne mening slipper du ikke for.

Jeg har noget med rødguld (eller rosegold, som de kære amerikanere kalder det). Mit højt elskede ur er i rødguld og jeg bliver aldrig træt af rødguld. Jeg begriber ikke, hvorfor der ikke er flere der er totalt faldet på røven over rødguld. Nå, men når det så er sagt, så skal jeg vel også fortælle lidt om lakken?

Jeg hader foil neglelakker. De er besværlige, trækker striber og bliver aldrig som jeg gerne vil have dem. Jeg synes dog jeg slap rimelig heldigt omkring med serien her, og hvis jeg kan, så kan du også.

På billedet her har jeg brugt to lag Woodstock Memories og et lag top coat. Lad endelig neglelakken tørre så meget som du overhovedet kan, inden du kommer din top coat på. Det giver det fineste resultat.

Min kæmpe kæphest er jo børsten på en pensel og Depend har for nyligt lavet en ny børste til deres minilakker. Den er bred, med en lille kurve for enden og for mig giver den en rigtig fin lakering, modsat den gamle og noget tynde børste. Jeg elsker den!

Du kan læse mere om Depends produkter lige her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *