piCture pOlish – Rose

piCture pOlish - Rose

piCture pOlish – Rose

Det er ingen hemmelighed, at australske piCture pOlish er et af de mærker, som jeg elsker ret meget. Det er meget få neglelakker fra dem, som jeg ikke har i min egen samling – lige med undtagelse af hvad der er kommet det sidste års tid, men det prøver jeg at rette op på.

Vi har desværre ikke længere en forhandler i Danmark, så jeg plejer at købe dem hos NailLand, som bor i Ungarn.

Den her er en af de neglelakker de piCture pOlish har lavet i et samarbejde med en blogger. Det er noget de gør rigtig meget i, hvilket er super fedt. Det er for det meste store og internationale bloggere, som er rigtig godt kendt rundt omkring i neglenørdernes verden. Så en NailGeek neglelak skal du nok ikke forvente at se lige om hjørnet.

Til gengæld, så er det jo også skide lige meget hvad der står på flasken, så længe indholdet er i orden. Rose er en cerise (rød) jelly neglelak, med scatter holo – sidstnævnte er nærmest et varemærke for piCture pOlish. Som bonusinfo, kan jeg fortælle, at jeg har spurgt Google om, hvad filan det der cerise er for noget. På fransk betyder det kirsebær, lærte jeg af den afstikker.

På billedet ovenfor, har jeg brugt den nette sum af to lag Rose og et enkelt lag top coat. Der var ingen udfordringer i forhold til konsistens, så det bliver jo ikke ret meget nemmere.

*** Neglelakken har jeg selv købt og betalt *** 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *