CND Vinylux – Rouge Red

CND Vinylux - Rouge Red

CND Vinylux – Rouge Red

Rouge Red er en rød creme neglelak.

Der er få ting i verden, som er mere klassisk, end en rød neglelak. Langt de fleste mærker mestre kunsten, at lave en rød creme neglelak, til perfektion og CND er ingen undtagelse i forhold til det.

Rouge Red er en af de officielle farver, når man er til konkurrencer indenfor neglenørderi og som man bruger til eksamen, når man uddannes ved CND. Derfor er farven også både elsket og hadet blandt CND’ere, for den er meget lidt tilgivende, når/hvis den ikke holdes på neglene og man kommer til at ramme ved siden af.

Personligt, så elsker jeg simpelthen en klassisk rød neglelak. Det er meget sjældent jeg selv går med en rød neglelak, men når jeg gør, så er den her en af dem, der står øverst på listen over de klassiske røde farver.

Der er ikke en finger at sætte på konsistensen, dog er jeg ret sikker på, at nogen vil kalde den lidt tynd i det. Det volder mig ikke de store problemer.

Som med alt andet neglelak, så skal du huske at ryste den rigtig godt, inden du tager den i brug.

På billedet har jeg brugt to lag Rouge Red og et lag top coat.

 

*** NEGLELAKKEN HAR JEG SELV KØBT OG BETALT ***

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *