Negle nyhederne: Ny kollektion fra CND er lige på trapperne

Så er der igen lidt nyheder på vej fra CND, hvilket aldrig er ilde set, når man er en rigtig neglenørd.

Det er en meget lille kollektion, med kun fire forskellige farver – til gengæld så udkommer alle fire farver både i VINYLUX™ og i SHELLAC™.

CND - Nude Kollektionen

CND – Nude Kollektionen

Som CND neglenørd, så ser jeg virkelig frem til den her kollektion og flere af mine kolleger er også helt på røven over kollektionen. Det er noget vi længe har manglet fra CND – nogle gode heldækkende creme farver, uden gak og gøgl. Jeg er også helt sikker på, at der er nogle negleteknikere der glæder sig til et forår uden for meget bling, ovenpå en jul med glitter ud over det hele. De af jer, som kender mig ved, at jeg altid har det bedst med en masse fornøjeligt glitter.

Lad os lige rende farverne igennem, fra venstre mod højre, i forhold til billedet ovenfor.

Unlocked:

Det er nok den, som alle vil kalde for en stensikker nude. Unlocked har en creme finish og bliver heldækkende. Der går rygter om at den skulle være heldækkende allerede i første lag, men det må vi se, når den kommer.

Uncovered:

Den her er ovre i den mere pink-nude afdeling. Uncovered skulle have en semi-dækkende effekt, men kan bygges op til heldækkende, hvis man ønsker det. Ganske som ovenfor, så har den en creme finish.

Unearthed:

Her er vi ovre i den grålige-nude afdeling. Lige præcis Unearthed her farve, er der rigtig mange der glæder sig til og det er bestemt også en der har manglet fra CND. Den er ikke for rød og den er ikke for brun – den er lige tilpas. Og så er den, som resten af kollektionen, udstyret med en creme finish og bliver heldækkende.

Unmasked:

Her er vi i den lidt mere gule/rødlige-nude afdeling. Personligt har jeg en forestilling om, at det bliver den jeg kommer til at bruge mindst, da det vil ligne hud på mine negle, men prøv lige at forestil dig den på en, som har lidt mørkere hud – det bliver så lækkert et look. Ud over det, så er det også en farve med creme finish, som er ment til at være heldækkende.

HER SKAL DU HOLDE ØJE…

Kollektionen skulle gerne lande i Danmark, midt i januar.

Du kan købe CND VINYLUX™ et hav af steder, blandt andet hos de mange søde kolleger jeg har rundt omkring i landet. For at finde en i nærheden af dig, kan du klikke lige her. Du kan også købe den nye kollektion på CNDs egen hjemmeside.

Hold øje med CND Danmarks egen side på Facebook – så er du blandt de første der får besked om den nye kollektion.

CND Vinylux - Nude Kollektionen

CND Vinylux – Nude Kollektionen

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *