Cupcake Polish – First Kiss

Cupcake Polish - First Kiss

Cupcake Polish – First Kiss

Kollektion: The Holo Hookup, januar 2016.

Beskrivelse:

First Kiss skulle være en lyserød holografisk jelly neglelak, men som du kan se på min, så er den falmet rigtig meget, trods den har stået opbevaret korrekt og udenfor direkte lys. Det kan jeg da godt blive lidt nedturs-agtig over. Den var fin og lyserød, da jeg modtog den, for to år siden. Den er lidt mere ovre i den sarte lilla farve nu og den er pæn, men det er altså ikke den oprindelige farve. Det skal siges, at det altså er første gang jeg har oplevet, at en neglelak fra Cupcake Polish er falmet. De plejer fint at kunne holde farven, selvom nogle af dem jeg har, er rigtig gamle.

First Kiss var en del af The Holo Hookup i januar 2016, så uanset hvad, så er det ikke en neglelak du kan få neglene i længere.

Når det så er sagt, så er det kun pigmenteringen det er gået galt med. Konsistensen fejler intet og den er rigtig fin og samarbejdsvillig. Det er heller ikke gået ud over dækkeevnen, at den er falmet en del.

På billedet har jeg brugt to lag First Kiss og et lag top coat.

Se mere om Cupcake Polish på deres hjemmeside.

Læs meget mere om Cupcake Polish her på bloggen i indlægget “Fokus på Cupcake Polish”.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *