Online Shopping Guide

for at få pakken udleveret.Noget af det jeg fået rigtig mange spørgsmål om, det er en guide til at shoppe på nettet.

Neglelak er vanvittig dyrt i de danske butikker og derfor kan det faktisk godt betale sig at handle på nettet.

Der er stor forskel på, om du køber dine varer udenfor EU eller om du køber dem indenfor EU.

Det er dit ansvar at holde øje med, hvor varen bliver sendt fra. Selvom du skriver ebay.co.uk/amazon.co.uk osv, så er det ikke ensbetydende med at varen bliver sendt fra England og den hellige grav dermed er velforvaret.

Når du shopper indenfor EU

Så behøver du slet ikke læse det jeg har skrevet … Ingen moms, ingen told, no nothing.

Når du shopper udenfor EU

Der er ikke told på neglelak og det samme gælder for ting til nailart (pensler, glitter, tape m.v), så det er altså ikke told du kommer til at betale. Det du kan komme til at betale, det er moms og et importgebyr, som jeg vender tilbage til lidt senere.

I Danmark har vi en momsgrænse på 80 kr, hvilket vil sige, at du kan købe varer i udlandet, som koster under 80 kr. uden du skal betale moms af din vare. Når du shopper på nettet, så kan en god tommelfinger regel være, at holde dig under 10$/8£ (det er lidt forskelligt hvad eBay regner i) for varen.

Fragten tæller ikke med i de 80 kr. Køber du derfor en neglelak i USA til 80 kr. og fragten så er på 20 kr. så er der ingen problemer.

Gem altid din kvittering. Du har dokumentationspligt, hvis din pakke alligevel ryger en tur forbi tolderne.

Hvad så hvis min pakke bliver fanget i tolden?

Ja, så er gode råd dyre – især hvis du ikke har holdt dig under de 80 kr, som jeg ellers rådede dig til at gøre.

Du vil blive bedt om at fremsende dokumentation på varens værdi. Kan du påvise at varen koster under 80 kr. så får du din pakke udleveret uden brok fra hverken SKAT eller Post Danmark.

Jamen… Jeg kom til at glemme det med de 80 kr.

Ja, det var dumt og nu bliver det faktisk lidt mere kompliceret end det behøver at være (hvis man holder sig under de 80 kr.)

Som jeg nævnte før, så er der ingen told på neglelak og tilbehør til negle, så lige præcis det, behøver vi ikke at bekymre os om. Det du skal betale er dog moms og et… Lad os kalde det et håndteringsgebyr. Håndteringsgebyret er i skrivende stund på 160 kr., som ryger direkte i Post Danmarks lomme. Med andre ord, er det et gebyr de tager for at lege mellemmand mellem SKAT og dig.

Beregningsgrundlaget for momsen, som er 25%, inkluderer også fragten, som du jo ellers ikke skal regne med, i forhold til momsgrænsen.

Det vil derfor være et regnestykke der ser således ud:

Varens pris + fragt = momspligtigt beløb

Moms + håndteringsgebyr = samlet pris for at få pakken udleveret.

Lad os regne:

Varen koster 150 kr.

Fragten koster 50 kr.

Moms af både vare og fragt koster 50 kr.

Gebyret til Post Danmark er på 160 kr.

Så vil regnestykket se sådan ud:

150 (varens pris) + 50 (fragt) = 200 (momspligtigt beløb)

200 (momspligtigt beløb) * 0,25 (moms i procent) = 50 kr (moms)

50 (moms) + 160 (håndteringsgebyr) =210 kr for at få pakken udleveret.

Samlet kommer din pakke altså til at koste 410 kr. frem for de 150 kr. du egentlig havde købt varer for. Det er så smadder træls, ikke?

Så derfor er det særdeles klogt at holde sig under 80 kr. for en vare, når du handler udenfor EU. 

Links til danske netbutikker: 

Beautypower.dk – her kan du finde alt godt fra CND, MoYou London og Yours Loves Sascha.

Links til butikker indenfor EU: 

Edgy Polish (Sverige) – her kan du finde bl.a. Models Own, Appeal4, By K m.v.

Hypnotic Polish (Holland) – her kan du finde A-England, Dance Legend, Bow, Cupcake Polish, Glam Polish, F.U.N Lacquer, ILNP, Glisten & Glow og meget mere.

Pretty Polish (Holland) – her kan du finde piCture pOlish, Cirque, Color Club, Orly, Bundle Monster og meget mere.

Nail Land (Ungaren) – her kan du finde piCture pOlish, Colors by Llarowe, China Glaze, Berry M og meget mere.

Begge lister opdateres løbende

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *