Ordbogen for neglenørder

Det kan ske, at jeg kommer til at sige ting, som du måske ikke er helt med på hvad er, men det har du løsningen på her – nemlig Ordbogen for Neglenørder.

Jeg har delt den op i lidt overskrifter, som jeg lister lige her, så du kan få et overblik:

  • Pleje af neglene – ting du kan bruge og lidt anatomi
  • Før og efter neglelak
  • Bling bling
  • Finishes
  • Designs – ting du kan bruge
  • Designs – metoderne
  • Alt det andet

Lad mig starte med at sige, at neglelak er kemi – om man vil det eller ej. Du kan kalde det vegansk, ikke testet på dyr og hvad her vi ellers? Neglelak er altid vegansk. Der er ikke animalske produkter i af nogen art. Til gengæld er der en helt masse kemisk sammensatte komponenter, som udgør en neglelak, men du skal nok ikke sætte dine penge på at man bruger dyrefedt eller andre lækre animalske biprodukter. Er det godkendt til salg i EU, så må det ikke testes på dyr – sådan er loven – så der er ikke noget at rafle om. Men det er kemi og det skal behandles med respekt, både af hensyn til naturen og af hensyn til dig selv og din sundhed.

Pleje af neglene – ting du kan bruge og lidt anatomi

Jeg lavede for noget tid siden Den Ultimative Guide til Sunde Negle, men her er alligevel et par termer til ordbogen.

Manicure (mani): Manicure er noget smadder lækkert, du kan gøre ved dine hænder og negle på hænderne. For mig er neglelakken det der slutter en manicure. Forud for, ligger der enormt meget pleje (fx håndbad, cuticle pleje og tilfilning af neglene).

Pedicure (pedi): Det er så fødderne og neglene på fødderne. Der gælder det samme som ovenstående, for mit vedkommende. Og ja, dine fødder har også brug for fugt og kærlighed – ganske som dine hænder.

Mani bombs: Små badebomber, som du kan bruge til at give dine hænder/fødder og negle lidt TLC, i forbindelse med en manicure eller en pedicure. Dem kommer du i varmt vand og sidder med hænderne i det i et par minutter.

Hånd- og fodcreme: Huden er vores største organ, så inden du tilfører dine negle fugt, så er det en god idé at have mættet huden omkring neglene. Gør du ikke det, så vil huden tage det den skal bruge og så kan neglene få det der er i overskud, hvilket typisk ikke er ret meget. Så hånd- eller fodcreme først og så er du klar til det nedenstående. Vær opmærksom på, at cremer er designet til huden, så derfor er molekylerne i cremerne ikke designet til neglepleje. Molekylerne er simpelthen for store til at kunne trænge ned i neglens keratiner.

Negleolie: Negleolie er, modsat cremerne, designet til at nå helt ned i neglens lag af keratiner. Der findes stort set ikke en producent, der ikke har en eller anden form for negleolie. Gå gerne efter en negleolie der indeholder jojoba olie, da det er den olie der minder mest om kroppens egne olier. Det skal masseres ind med bløde bevægelser. Negleolie styrker og optimerer neglens fleksibilitet. Er dine negle vildt hårde, så vil de også være i risiko for at knække, da de ikke har fleksibilitet til at modstå stød. Er dine negle vildt bløde er de “for fleksible” og vil også knække. Negleolie trænger fint igennem neglelak (igen, noget med molekyler), så den er også vigtig når du har neglelak på neglene.

Matrix: Neglemoderen, so to say. Det er her din negl bliver født og du kan finde matrix under huden, lige før din negl begynder – faktisk før negleroden, som du heller ikke kan se, men det er simpelthen for meget anatomi at kaste sig over). Man kan få skader, som man kalder matrix skader, som gør at neglen vil være permanent skadet, fordi hende der Neglemor husker som en elefant. Det kan man få, hvis man fx har klemt neglen engang. Det er uopretteligt, desværre. Matrix kan også blive stresset, hvis man fx er en af dem der har det med at gå og nulre (jeg kan simpelthen ikke finde et bedre ord) lige der hvor matrix sidder. Det kan resultere i bulede negle, men det er ikke en permanent skade – når man stopper, vil man også stoppe med at stresse Neglemor.

Eponychium: Det som alle tror er cuticle (se næste punkt). Eponychium er Neglemors bodyguard. Ham må du ikke fjerne, trods det ser enormt pænt ud og mange rent faktisk gør det. Kroppen er smart og kroppen kompenserer, så fjerner du ham her, vil kroppen tænke, at den da hellere må sætte gang i at producere noget mere. Så fjerner du det, så kommer der bare mere… Og mere… Og mere… Eponychium beskytter også mod bakterier og infektioner, så lad det lige være, okay?

Cuticle: Cuticle er dødt væv (død hud) der sidder på neglen – ikke rundt om neglen, som mange fejlagtigt tror. Du kan få forskellige cuticle removers, som blødgør det cuticle der sidder på neglen, så du kan fjerne det, ved blidt at bruge en rosenpind. Det er ofte en basisk blanding, så derfor skal du huske at vaske dine

Hyponychium: Har lidt samme effekt som eponychium, men sidder under neglen, hvor selve neglesengen (se næste punkt) slutter og beskytter der mod skidt, bakterier og infektioner.hænder med vand efterfølgende (og inden neglelakken), for at neutralisere produktet.

Negleseng: Det er den, hvor neglen sidder fast på fingeren. Neglesengen er underlaget for nedenstående punkt og fordi vi jo her blod i kroppen, så bliver neglen lyserød, der hvor den har kontakt med neglesengen.

Negleplade: Det er selve neglen, fra eponychium til hyponychium.

Fri kant: Alt hvad der stikker ud over hyponychium. Det er typisk hvidt, da der ingen kontakt er med huden. Når jeg siger du skal forsegle den frie kant, betyder det altså, at du lige svinger børsten forbi den frie kant også.

Staining: Det er det der sker, når pigmenterne fra en neglelak trænger ned i neglens keratiner og misfarver neglen. Det forsvinder når neglen gror ud.

Før og efter neglelak

Base coat: Der findes et utal af base coats, men fælles for dem er, at de beskytter neglen mod at pigmenterne fra neglelakken – nogle med større succes end andre. Mange base coats har også flere funktioner. Der findes dem der indeholder stoffer til at forstærke neglen (gøre den hårdere), nogle er sticky og hævder at det optimerer neglelakkens holdbarhed, da den hæfter sig til base coaten. Og så er der dem der mest af alt minder om en klar neglelak. Brug altid base coat, så du mindsker risikoen for staining. Den hellige grav er ikke nødvendigvis velforvaret, fordi du bruger en base coat – du kan stadig opleve staining.

Peel-off base coat: En base coat der lægger sig på neglen, så du nemt kan fjerne fx en manicure med glitter, som ellers kan være et helvede at fjerne.

Top coat: Her findes der også et utal af forskellige. Der er matte, blanke og hurtigttørrende. Fælles for dem er, at det er dem du bruger til at afslutte den fest du lige har haft med neglelakker. Har du lavet et design, som du ønsker skal være mat, så brug lige en hurtigttørrende først, da matte top coats har det med at trække i dit design, så det bliver knapt så pænt. Take it from me – klog af skade.

Clean up: Et udtryk man bruger, for at give sit slutresultat er skarpt og lækkert look. Sker det, at du rammer forbi neglen og kommer ud på din hud, så laver man clean up. Jeg bruger en pensel og acetone når det sker. Vælg gerne en pensel med syntetiske hår, da acetonen ikke påvirker syntetiske børster på samme måde som pensler med naturlige børster.

Bling bling

Glitter: Glitter er store stykker af glitter, som kan være tilsat i både en klar og en farvet base. Ofte vil de gøre en neglelak ru i overfladen når den er tør, hvorfor du skal regne med mere end et lag top coat.

Mikro/micro glitter: Mindre stykker glitter, som også kan være tilsat i både en farvet og en klar base. Det vil også ofte tørre op, så neglen bliver ru, men ofte vil du kunne slippe afsted med et lag top coat.

Shimmer: Fuldstændig fintmalet glitter, som kan tilsættes i både en klar og en farvet base. Du vil ikke kunne mærke på neglelakkens overflade, at der er shimmer i, men det kan ses på det færdige resultat.

Flakies: Glitter, som dog ofte tørrer fladt på neglen og på den møde opfører sig som mikro glitter og shimmer. Det der er karakteristisk for flakies er, at de ofte er uens i størrelse og form.

Holografisk (holo): Holo kan komme i form af alle de fire ovenstående og lidt mere endda (forklaring følger). Du kan spotte en holografisk glitter/mikro glitter/shimmer på, at det skifter farve i solen, alt efter hvordan solen rammer neglen. Uden sådan at skulle kede dig for meget, så handler det om, at hvidt lys “splittes op” og reflekterer farverne – ganske som det sker med en regnbue når det regner. Så når jeg siger noget med en regnbue på neglene, så er det altså ikke fordi jeg har sniffet for meget til neglelakkerne.

Lineær holo: Her har du et meget tæt shimmer, som ligner en regnbue når du fanger holo’en i lyset. Du vil oftest kunne spotte din regnbue på langs/lodret på neglen, og fordi neglen er rund og ikke flad, vil det ligne en cirkel af en art. Holo partiklerne er så fint malet, at partiklerne ligger fuldstændig op og ned af hinanden, da det ellers ikke ville kunne få den effekt. Den sidste nye holo kaldes for Spectraflair. Kiloprisen er fuldstændig vanvittig, så møder du en neglelak med Spectraflair, så vil den også koste mere, men til gengæld kaster den med regnbuer i næsten alle former for lys.

Scatter holo: Her er nok den mest udbredte form for holo. Det er typisk scatter holo du finder, når der er glitter og/eller mikro glitter tilsat i en klar base. Modsat den lineære holo, så er partiklerne lidt mere hulter til bulter, så der er ikke helt samme system i den holo. Her vil regnbuen være spredt lidt mere og alt efter hvordan partiklerne vender (ofte forskelligt fra hinanden), når du rammer lyset, så vil det give en lidt anderledes form for regnbue. Prisen er også mere til at være med på og er altså den billige form for holo, så at sige.

Flakie holo: Det her er, fordi partiklerne er uens, en afart af scatter holo. Faktisk har et mærke som piCture pOlish (som jeg jo elsker) specialiseret sig i lige præcis den her form for holo. Flakie er uens i størrelsen og vil tørre fuldstændig fladt på neglen.

Finishes

Creme: Det her er nok den mest kendte. Det er en neglelak uden hverken det ene eller det andet, ud over selve pigmentet i neglelakken.

Jelly: En jelly neglelak er en neglelak, hvor der er pigment i selve basen, men den er typisk mindre dækkende end en creme neglelak. De fleste jelly neglelakker kan sagtens bygges op og blive heldækkende. Ofte bruger producenterne en jelly base, når de tilsætter noget bling bling så neglelakken får en helt bestemt finish.

Crelly: En hybrid mellem creme og jelly. Basen er mere pigmenteret end en jelly og den vil have et creme look. En crelly bruger producenterne tit, når de vil have en bestemt effekt med noget glitter.

Metallic: Giver en chrome finish, som er blank i overfladen. Ofte trækker de her neglelakker striber og kan være svære at få jævne og fine, fordi de kræver et plant underlag (og hvilken negl er det?). Pigmenterne er så tætte, at børsten på neglelakken roder i den kemiske sammensætning, så neglelakken ikke bliver jævn. En løsning kan være, at man har børsten så plant på neglen som muligt.

Foil: I familie med metallic neglelakkerne – her er blot tilføjet shimmer, så den ser noget pænere ud og uden så mange striber, når den er tør.

Duo chrome: Når en neglelak skifter mellem to farver, alt efter hvordan lyset falder på dine negle.

Multi chrome: Neglelakken skifter mellem 3+ farver, alt efter hvordan lyset falder på dine negle.

Crackle: En neglelak hvor de flydende elementer i en neglelak fordamper så hurtigt, at pigmenterne deler sig på neglen. På den måde får du et look af en krakkeleret overflade.

Tekstur: Ofte er det sådan en ru negl du sidder tilbage med, når du bruger en tekstur neglelak. OPI lavede fx Liquid Sand neglelakker. Der er også mærker der har lavet nogle neglelakker med læder look osv. Det er ikke meningen man skal bruge top coat til de her neglelakker, da man så ødelægger teksturen. De er dog ofte ret flotte, hvis man vælger at bruge en top coat alligevel.

Glossy: Det er sådan en finish du får, hvis du bruger en top coat, som ikke er mat. Det kan være Seche Vite, HK Girl eller hvad du nu lige er til.

Satin: Neglelakken er ikke helt mat når den er tør, men den er heller ikke helt blank. Det er ikke meningen at du skal bruge top coat til en manicure med en satin finish, så en manicure med en satin finish, vil næppe holde så godt, som en almindelig manicure.

Matte: Nogle neglelakker har en mat finish – også uden at det helt er meningen. Neon neglelakker vil ofte tørre mat op, fordi pigmenteringen er helt skør. Du kan også få top coats som er matte, så alle neglelakker kan i princippet blive matte. Har du lavet nail art og ønsker et mat look, så brug lige en almindelig shiny top coat først, da matte top coats har det med at ødelægge dit design og trække i det. Vil du hellere have din neglelak shiny, så bruger du bare en shiny top coat.

Designs – ting du kan bruge

Dotting tool: Ca. samme tykkelse som en blyant, men der er nogle rundt metal dutter i begge ender, i forskellige størrelser. Du kan finde dem på eBay for tæt på ingenting og ellers kan du bruge en tandstik, hårnål, nålehoved osv. Det er bare med at være kreativ.

Pensler i diverse størrelser og former: Dem findes der mange af og dem kan du også snildt komme til for ingen penge på eBay. Når du bliver mere erfaren, så kan du investere i nogle lidt mere kostbare pensler. Køber du pensler med naturhår, så giv dem lige en gang negleolie, når du har brugt dem. Det fjerner du igen med noget acetone inden brug. Med pensler kan du kaste dig ud i alt hvad du overhovedet har fantasi til at tegne.

Stamping plate og stamper: En stamping plate er en (typisk) metalplade med et design på. Du putter så neglelak på pladen, skraber det over med et plastik kort og samler det op med stamperen. Fra stamperen overfører du det til neglen. Stampere findes både bløde, hårde, sticky, clear osv. Hvad du arbejder bedst med, finder du hurtigt ud af. Er du ny med stamping, vil jeg anbefale dig en sticky stamper der er blød.

Make-up svampe: Dem kan du bruge til at lave gradients med. Du kan også bruge dem til at få en glitter neglelak til at dække bedre, da svampen suger basen ud af lakken og efterlader glitteret på svampen. De er ikke specielt kostbare.

Flydende (liquid) Latex: Kan du bruge rundt om neglen for at mindske clean-up, når du fx laver stamping, watermarble eller gradient (se Designs). Det påføres i flydende form rundt om neglen og kan pilles af når det er tørret op og er blevet sådan lidt gummi-agtigt. Der findes også forskellige andre produkter, som har samme effekt og ikke indeholder latex. Kvaliteten, både for dem der indeholder latex og dem der ikke gør, kan være ret svingende, så det er med at prøve sig frem. Nogen bruger vandbaserede produkter og de er ikke så skide gode til watermarble eller gradient, hvis der er våd væske på produktet i længere tid. De kan fungere vældig fint til stamping.

Tape: Tape kan du bruge i forskellige størrelser og farver. Inden du bruger tape på neglen, så skal du være helt sikker på at overfladen du vil sætte tape på er helt tør, da du ellers vil komme til at hive neglelakken op og lave rod i dit design. Bruger du den almindelige pakke-gaver-ind tape, så kan du lave store og lige linjer, men du kan også klippe forskellige mønstre i, som du kan lave designs med. Striping tape kan du bruge til at lave mindre designs med og lave mønstre og designs på neglen. De kommer ofte i nogle meget farvestrålende designs, så derfor kan du også lade dem sidde på neglen og pynte på den måde. Husk top coat, hvis du vælger den løsning, da det ellers vil falde af neglen ret hurtigt.

Akryl maling: Mange af de rigtig seje bruger akryl maling, når de skaber designs. De starter med at lave en base og give den top coat. Når det hele er tørt, maler de designs med akryl maling. Fordelen er, at det nemt kan fjernes med vand, hvis man laver en fejl, uden at du behøver at starte forfra med hele neglen. Når dit design er tørt, bruger du bare almindelig top coat til at afslutte.

Sharpies: En tusch som du kan lave ret fede designs med, ved at tegne på neglen. Du kan lave effekter ved at bruge isopropylalkohol, da det opløser og udvisker tuschen.

Studs: Forskellige ting af metal, som du kan få i alle mulige og umulige størrelser og farver. De sættes fast på neglen med neglelim.

Sten og krystaller (bling bling): Dem kan du også få i et utal af farver og størrelser. De “rigtige” sten er fra Swarovski og koster en mindre formue. Du kan dog også finde nogle billige versioner på eBay.

Løst glitter: Det siger næsten sig selv. Vælg glitter der er godkendt til kosmetisk brug, så det ikke skader neglen. Det kan være fristende at vælge en hvilken som helst glitter, da de ofte er rigtig billige. Metal partiklerne kan dog gøre mere skade end gavn og farven kan smitte af, hvis det ikke er godkendt til kosmetik.

Nail Vinyls: Forskellige vinyler, som har forskellige mønstre og designs. Dem kan du bruge som skabelon til et design. De har lidt samme funktion som tape, men koster ofte lidt mere og designmulighederne er større.

Decals: Et mønster eller design der (oftest) er på en transperant baggrund, så du kan overføre figuren eller mønstret til din negl og stadig se din base farve. De overføres ved at dyppe din decal i vand, trække det af pappet den sidder på og overføre den til neglen. Afslut altid med top coat, når neglen er helt tør og fri for vand.

Klistermærker: Ja, dem kan du også bruge på neglen, hvis de er små nok. Afslut med top coat, da de ellers hurtigt vil falde af.

Designs – metoderne

Gradient: Neglelakkernes farver gradueres på neglen. Der er ingen regler her, i forhold til hvordan de vendes, i hvilken rækkefølge farverne bruges eller hvilke farver der bruges sammen. Start med en hvis base eller den lyseste farve som din base. Er du en utålmodig sjæl, så giver du den lige en gang hurtigttørrende top coat inden du går videre. Du tager så din make-up svamp, påfører farver dem på make-up svampen og dupper det på neglen i tynde lag. Du kan også gøre det med glitter neglelak, men vær her opmærksom på at svampen vil suge basen og kun efterlade glitteret. Det kan være lidt mere tricky, men det er nu meget pænt. Tålmodighed er en dyd, for en utålmodig gradient ser ikke pæn ud. Du skal aldrig dømme en gradient før du har givet den top coat. Det er først der, hvor den virkelige magi sker.

Ombre: Ej at forveksle med en gradient, selvom det for nogen er svært at lade være. Ved en ombre vælger du fem eller ti farver, som er i samme familie og graduerer med en farve på hver negl.

Watermarble: Du har en kop med vand (stuetemperatur), som du har dryppet neglelak ned i og lavet et mønster. Det dypper du så neglen ned i, med den helt rigtige vinkel naturligvis, fjerner øvrigt lak fra vandets overflade og trækker stille og roligt fin finger op. Jeg ved ikke om du kan fornemme ironien i mine skrevne ord – det kan du helt sikkert, hvis du har mødt mig -, men læs dem endelig sådan. Watermarble er skide svært og det er min mad-skill. Jeg har lært mig selv at watermarble og jeg er ret god til det endda. Det er ikke alt vand der virker. Det er heller ikke alt neglelak der virker. Det er at prøve sig frem og det tager lang tid.

Dry marble: Ja, se nu her. Dry marble kan du lave på to måder – direkte på neglen ved at arbejde hurtigt og vådt i vådt eller ved at lave små decals på fx en plastiklomme. Uanset hvad, så skal du arbejde vådt i vådt og trække dit design i den våde neglelak. Har du lavet decals, afsluttes designet med en ikke-hurtigttørrende top coat, hvorefter du kan tage din decal og overføre den til din negl. Overskydende fjerner du med en pensel og acetone, hvorefter du afslutter med top coat.

Blobbicure: Du har din base farve, som du lægger et lidt tykkere lag to af. Mens basen er våd, blobber du en anden farve ned i, direkte fra penslen på neglelakken eller ved hjælp af et dottingtool. Det skal gå rimelig hurtigt, så undgå at arbejde med mere end en negl på samme tid. Tørretiden er temmelig lang og det skal også lige have lidt tid, inden du afslutter med din top coat.

Stamping: Det var vi inde på lige før. Det er en plade, som oftest er af metal, hvor du kan lave mønstre, som selv dem med vilde skills ikke kan være med. Selve stamperen samler du designet op med og placerer det på neglen. Det lyder nemt, ikke? Det kræver dog lige lidt øvelse, at man ikke kommer til at trykke for hårdt med stamperen, så hele designet bliver trukket i. Start med designs der ikke er fyldt med lige linjer – det er nemlig dem der er mest udfordrende at få pæne. Når du stamper, så er der jo altså ingen regler for, hvor mange gange man kan stampe på hver enkelt negl, så der er naturligvis også termer som double stamping osv. Reverse stamping: Det er lidt som at lave dine egne decals. Du samler et design op på din stamper og er du en lille kunstner, så kan du farvelægge designet, inden du putter top coat på. Jeg kan på ingen måder anbefale en hurtigttørrende top coat til formålet, da din decal så bliver meget lidt fleksibel og knækker bare du kigger på designet. Når designet er tørt, kan du pille det af stamperen og putte det på neglen. Det overskydende, kan du nemt fjerne med en pensel og acetone. Du afslutter med top coat. Du kan også lave et watermarble design, samle det op på en stamper og give det top coat, så du kan bruge det som en decal. Der er mange muligheder! Der findes neglelakker der påstår at være stamping neglelak, fordi pigmenteringen er bedre – prøv dig frem. Du har måske en neglelak på hylden som fungerer perfekt.

Negative space: Når du laver en manicure med negative space, så er der dele af den naturlige negl der er synlig.

Dotticure: Det er simpelthen en manicure fuld af prikker – ofte med en base farve til at starte med og så bare helt amok med et eller flere dotting tools.

Accent nail: En manicure hvor en enkelt negl stikker helt af, så at sige. Det kan være du har en rød creme neglelak på alle fingre, men den ene negl er pakket med glitter. Den ene negl er din accent nail.

Skittle: En manicure hvor der er en forskellig farve på hver negl, uden designs.

Skitlette: En manicure, hvor hver negl har et design af en art. To eller flere af neglene kan godt have et design der ligner hinanden til forveksling.

Dry brush: Super nemt design, som intet kræver, ud over neglelak. Du starter med en base farve og giver den top coat. Når den er tør, tager du de neglelakker du vil bruge og tørrer børsten på penslen så tør som du kan på flaskehalsen. Herefter går du bare til frontalangreb på neglen, med hvad end af sørgelige rester der er på børsten. Du kan ikke gøre det her forkert, for der er absolut ingen rigtig eller forkert måde at gøre det på.

Jelly sandwich: Her bruger du en neglelak med jelly finish, et lag glitter i en klar base og så et lag af jelly neglelakken igen. Gentag hvis du synes – det giver en fed effekt.

Pond: Her tager du en jelly, dotter prikker på neglen med en neglelak, som er heldækkende i en eller anden forstand, så jelly igen, så prikker osv. Sådan fortsætter du til du er tilfreds. Du kan også lave andre designs mellem lagene end lige prikker – brug fantasien.

Ruffian: Du starter med din base og så tager du en anden farve og laver et nyt lag, lidt længere nede på neglen. Det kræver lidt øvelse at få perfekt, men det ser ret sejt ud.

Listen bliver løbende opdateret, efterhånden som jeg kommer i tanker om noget mere.

Alt det andet

3-free: Det betyder at neglelakken ikke indeholder formaldehyd, toluen og dibutyl ftalat.

4-free: Det betyder at neglelakken ikke indeholder formaldehyd, toluen, kamfer og dibutyl ftalat.

5-free: Det betyder at neglelakken ikke indeholder formaldehyd, formaldehyd resin, toluen, kamfer og dibutyl ftalat.

Indie mærke: Det betyder at mærket er et uafhængigt mærke. I mange tilfælde, når man snakker neglelak, så er det også håndlavet.

No-Buy: Der findes neglenørder derude, som udsætter sig selv for det her. Det betyder at man ikke køber neglelak i en given periode.

Mani-swap: Noget neglenørder/bloggere laver, hvor de laver hinandens designs. Det er aftalt på forhånd hvilke designs de laver fra hinanden og så deler de begge to rekreationerne og originalerne på deres blog/Instagram.

Twin-nails: Noget neglenørder/bloggere laver sammen, hvor de aftaler et bestemt design de laver. Modsat en mani-swap, så er det ikke et design nogle af dem før har lavet.

NOTD: Nails of the day. Bruges ofte som et hashtag på Instagram.

Nail mail: Bruges om post og pakker, som indeholder ting til neglene.

Dupe: Når to neglelakker er ens.

 

 

Comments are closed